Dienesmindes Venner Ny lastbil til Dienesmindes Venner Dienesmindes Venner, der jævnligt kører tøj og andre effekter til fattige i Østeuropa, har ligget en smule brak i de seneste par måneder, efter at Salling-hjælpeorganisationens godt bruge lastbil brød sammen i september. Nu er der imidlertid håb forude. Foreningen har takket være bidrag fra egne medlemmer, fonde og firmaer fået skaffet de ca. 150.000 kr., som skulle bruges til indkøb af en ny brugt lastbil. Den er netop blevet hentet og kører sin først tur til Hviderusland enten kort før jul eller i januar. Som oftest er det Hviderusland, Letland og Ukraine, Dienesmindes Venner leverer tøj til. Udover brugt tøj sender Dienesmindes Venner også brugte dyner, puder og sengelinned fra sygehuset i Aalborg af sted til sygehuse i Østeuropa. Dienesmindes Venner modtager også meget gerne effekter som mindre møbler og service til køkkener, oplyser sekretær i bestyrelsen Susanne Priess, Lihme. Hun fortæller, at Dienesmindes Venner modtager meget tøj og effekter fra Thy, mens det af og til kniber med leverancerne fra Skive-egnen. Der er rigtig mange genbrugsaktiviteter her på egnen, men vi vil naturligvis gerne opfordre folk til at tænke på os også, siger Susanne Priess. 28.11.2017