Dienesmindes Venner Annie og Christians beretning om deres indsats i Dienesminde Vores første tur, sammen med vores to børn, Jens  og Karsten, på 13 og 11 år, foregik i en Mercedes  lastbil fra Dienesminde i 1999. Vi skulle aflevere  nødhjælp til et hospital i Brest. Vi vidste ingenting  om selve turen, men havde fået at vide af Dan, at  vi først skulle køre til et speditionsfirma, Leman, i  Padborg. Derefter videre efter en beskrivelse på en  A4 kuvert.   Denne tur blev vores første møde med alle  grænsepatruljer Tyskland/Polen, derefter  Polen/Hvide Rusland. Vi vidste ikke at der var en  speciel overgang for lastbiler, så vi kørte til  overgangen for personbiler, det var meget  besværligt at få den store lastbil vendt på en lille  plads. Turen var meget lang og besværlig, så vi fik kun en  dag i Brest, inden vi måtte køre retur, før vores  visa udløb.   Flere medlemmer var overrasket over at vi turde  tage Jens og Karsten med, men de fik rigtig meget  ud af turen. De var meget overrasket over at der  kun fandtes en slags is, man kunne ikke vælge.  Jens og Karsten har været med på mange ture, som  de har lært meget af og fundet ud af, at der er folk,  som ikke har så meget som dem selv.  Siden 2001 har vi kørt til Hvide Rusland/Litauen  med nødhjælp fra vores eget lager her på Hvorup  Kærvej. Det er nemmere at køre direkte, frem for  at fragte nødhjælp på en lastbil og køre det til  Dienesminde, og læsse det af igen.   Hver gang, ca. 2 gange årligt, har vi haft ca. 14  tons på lastbilen. Trækkeren er sponseret af et  Aalborg firma og traileren har vi lejet.   Sidste nødhjælp fra vores lager blev fragtet til  Litauen. Vi har haft rigtig mange fantastiske ture med  nødhjælp og fået rigtig mange gode venner i  Hviderusland og Litauen, som også har besøgt  os i vores hjem.   Det er altid dejligt at se hvor nødhjælpen  kommer hen og bliver brugt. Alle er glade for  den hjælp de får  Det er meget svært, at sige hvilken tur der var  bedst, men den første tur var nok den største  oplevelse.   Vi fandt ud af hvor besværligt det er at komme ind i Hviderusland og hvor mange papirer der skulle  udfyldes. Herefter skulle nødhjælpen afleveres til de forskellige modtagere i modsætning til i dag,  hvor hele læsset skal afleveres hos vores kontakter/organisationer i Hviderusland.  Vi vil gerne takke Ellen og Dan for alle vores gode ture. Det var netop disse to mennesker, der  syntes vi skulle af sted på den første tur, og det har vi ikke fortrudt. Desuden vil vi takke alle som  har støttet os, hjulpet med at pakke bil og været med på forskellige ture, som vi håber har nydt det  lige så meget som os.  Vi har valgt at stoppe med at indsamle og fragte nødhjælp, men vi vil stadig støtte Dienesmindes  venner. En opgørelse har vist at vi har fragtet ca. 850 tons nødhjælp herfra Hvorup Kærvej.   Tusind tak til alle.   Hilsen Annie og Christian