Dienesmindes VennerAnnie og Christians beretningom deres indsats i DienesmindeVores første tur, sammen med vores to børn, Jensog Karsten, på 13 og 11 år, foregik i en Mercedeslastbil fra Dienesminde i 1999. Vi skulle afleverenødhjælp til et hospital i Brest. Vi vidste ingentingom selve turen, men havde fået at vide af Dan, atvi først skulle køre til et speditionsfirma, Leman, iPadborg. Derefter videre efter en beskrivelse på enA4 kuvert. Denne tur blev vores første møde med allegrænsepatruljer Tyskland/Polen, derefterPolen/Hvide Rusland. Vi vidste ikke at der var enspeciel overgang for lastbiler, så vi kørte tilovergangen for personbiler, det var megetbesværligt at få den store lastbil vendt på en lilleplads.Turen var meget lang og besværlig, så vi fik kun endag i Brest, inden vi måtte køre retur, før voresvisa udløb. Flere medlemmer var overrasket over at vi turdetage Jens og Karsten med, men de fik rigtig megetud af turen. De var meget overrasket over at derkun fandtes en slags is, man kunne ikke vælge.Jens og Karsten har været med på mange ture, somde har lært meget af og fundet ud af, at der er folk,som ikke har så meget som dem selv.Siden 2001 har vi kørt til Hvide Rusland/Litauenmed nødhjælp fra vores eget lager her på HvorupKærvej. Det er nemmere at køre direkte, frem forat fragte nødhjælp på en lastbil og køre det tilDienesminde, og læsse det af igen. Hver gang, ca. 2 gange årligt, har vi haft ca. 14tons på lastbilen. Trækkeren er sponseret af etAalborg firma og traileren har vi lejet. Sidste nødhjælp fra vores lager blev fragtet tilLitauen.Vi har haft rigtig mange fantastiske ture mednødhjælp og fået rigtig mange gode venner iHviderusland og Litauen, som også har besøgtos i vores hjem. Det er altid dejligt at se hvor nødhjælpenkommer hen og bliver brugt. Alle er glade forden hjælp de fårDet er meget svært, at sige hvilken tur der varbedst, men den første tur var nok den størsteoplevelse. Vi fandt ud af hvor besværligt det er at komme ind i Hviderusland og hvor mange papirer der skulleudfyldes. Herefter skulle nødhjælpen afleveres til de forskellige modtagere i modsætning til i dag,hvor hele læsset skal afleveres hos vores kontakter/organisationer i Hviderusland.Vi vil gerne takke Ellen og Dan for alle vores gode ture. Det var netop disse to mennesker, dersyntes vi skulle af sted på den første tur, og det har vi ikke fortrudt. Desuden vil vi takke alle somhar støttet os, hjulpet med at pakke bil og været med på forskellige ture, som vi håber har nydt detlige så meget som os.Vi har valgt at stoppe med at indsamle og fragte nødhjælp, men vi vil stadig støtte Dienesmindesvenner. En opgørelse har vist at vi har fragtet ca. 850 tons nødhjælp herfra Hvorup Kærvej. Tusind tak til alle. Hilsen Annie og Christian