Litauen april 2011 med 2 biler Dienesminde lastbilen og trækker / trailer til Litauen med 20 tons nødhjælp. Efter generalforsamlingen på Dienesminde tog ”Aalborg-folkene” Dienesmindelastbilen med til Nørresundby for at få den læsset. Fredag d. 1.4 tog jeg toget til Nørresundby for at hente den hos Annie og Christian. Den var nu læsset og klar til turen. På gårdspladsen stod så trækkeren, som vi låner hos VOLVO i Aalborg. Det første jeg lagde mærke til var den trailer vi plejer at låne var skiftet ud med en presenningstrailer. Det kræver lidt mere arbejde at læsse den, da siderne jo ikke er så stabile. Med lidt ekstra brædder hist og pist lykkedes det at få læsset traileren forsvarligt i løbet af weekenden. Mandag morgen var der afgang sydpå. Vi havde aftalt at mødes ved transportcentret ved Vejle. Jeg kom til transportcentret og havde knap nået at strække benene inden min medchauffør Ejner kom fra Fyn. Et kvarter senere dukkede Annie og Christian op med trækker/traileren. Efter en lille pause gik turen mod grænsen. På en motorvejsrasteplads efter Poznan i Polen holdt vi hvil for natten, inden turen næste morgen fortsatte mod Litauen. Tirsdag aften ved 19-tiden nåede vi grænsen til Litauen. Her holdt vi ind for at købe vignetter, som er beviset på, at vi har betalt vores vejskat i Litauen. Uret skulle stilles 1 time frem, så først ved 21-tiden nåede vi Kaunas, den næststørste by i Litauen. Her skulle vi mødes med vores kontakt person Saulius. Efter at have parkeret bilerne på en stor aflukket plads i modsatte ende af byen, blev vi kørt til centrum, hvor vi blev indkvarteret på 2 hotelværelser. Hotellet var beliggende tæt på byens gågade, hvor vi senere gik en lille tur. Annie og Christian havde været i byen før, så de var ikke i tvivl om retningen til en lille beværtning. Et glas godt fadøl og et stykke pizza var ikke dårligt på dette tidspunkt. Onsdag morgen fik vi en god morgen-complet på hotellet. En hyggelig spisesal med udsigt til gågaden, hvor mange mennesker havde travlt med at komme på arbejde. Saulius hentede os og kørte os til lastbilerne. Volvo’en fik dog lov at stå, da det kun var Scania’en der skulle tømmes. Vi kørte ca. 70 km til byen Kédainiai, hvor vi fik tømt bilen i lokaler, hvor der var autoværksted. Derefter var vi rundt på besøg. Bl.a. et ældrecenter, hvor vi fik rundvisning. Stedet var pænt og rent, men dog langt fra den standard, man kender herhjemme. På værelserne boede der op til 5 beboere, der hver kun havde en seng og et lille sengebord; mere er der simpelthen ikke plads til. Vi kørte senere til et børnehjem. Her var bygningen nyrenoveret, med nye toiletter og nymalede vægge overalt. En stor opholdsstue med fjernsyn, rum med computere og andre aktiviteter. Hvert barn havde sin egen seng. Dog manglede der efter min opfattelse diverse møbler. Vi besøgte en familie, hvor forældrene var handicappede. Lejligheden var meget spartansk. Faderen, der havde været udsat for trafikulykke, var delvis lam. Han lå i sengen med knæet bøjet i vinkelstilling uden mulighed for at bevæge det. I værelset, hvor han lå, var der en kørestol, hans eneste mulighed for at komme op. Både køkken og stuen var lille, her var der placeret et par køjesenge til børnene. Der var trægulv overalt, hvor der lå små tæpper hist og pist. Social pension eller anden indkomst modtog de ikke noget af, de levede af venners godgørenhed. Handicappede har ikke de bedste vilkår i Litauen. Eftermiddagen var gået og vi kørte ind på et lille cafeteria, hvor vi fik et velsmagende aftensmåltid, bestående af lidt ris, grøntsager og oksekød. Tilbage i Kaunas ved 19-tiden, hvor vi hentede trækkeren og kørte til aflæsningsstedet. Et fabriksområde, hvor der var et stort lokale til rådighed. Lidt besværligt at få bakket traileren rundt, da der ikke var meget plads at røre sig på. En flok unge mennesker stod parate til at give os en hånd med og efter 1½ time var traileren tømt. Efter en tiltrængt pizza og øl var vi tilbage på hotellet ved 22.30 tiden. Torsdagen blev brugt til lidt afslapning og klargøring til hjemturen. Efter fredagsmorgenmåltidet på hotellet kom Saulius og kørte os ud til lastbilerne. Her blev der taget afsked og turen gik hjemad. Lørdag aften nåede vi den dansk-tyske grænse. Ved midnatstide var jeg hjemme og søndag gik turen til Dienesminde for at aflevere lastbilen. Karsten Krog

Dienesmindes Venner