NordJyske 26.11.2022

6.12.2022

Erik smadrede ryggen og mistede sin kone: Her fandt han et sted, hvor der var brug for ham

I 17 år har Erik Vilsgaard været engageret i frivilligt arbejde - og han kommer nu med en klar opfordring til, at flere giver en hånd med

Erik Vilsgaard fra Mors har i mange år været frivillig ved foreningen Dienesmindes Venner - og det har givet ham mange fantastiske oplevelser med hjem i bagagen Foto: Bo Lehm

Camilla Gade Christensen Journalist

SKIVE:Der er ikke længere helt så proppet i den store hal, som der var i dagene og ugerne lige efter krigen i Ukraine brød ud. Men donationerne kommer fortsat i en lind strøm hos den velgørende forening Dienesmindes Venner på Salling. Her er alt fra tøj, kørestole og sengetøj til konserves og presenninger. Alt, hvad man på nogen måde kunne komme til at mangle, når man befinder sig i en krigszone. Dienesmindes Venner har allerede sendt adskillige lastbilfulde nødhjælp af sted til det krigshærgede land, men håbet er, at man kan nå et læs mere inden jul. Her på lageret går Erik Vilsgaard fra Mors. Han er frivillig hos Dienesmindes Venner og udpeger de mange forskellige slags nødhjælp, der er samlet her på lageret. Foreningens frivillige sorterer omhyggeligt og pakker i kasser, inden hjælpen bliver sendt af sted. - Vi har også altid hospitalssenge med på lastbilen, som er blevet tilovers på de danske sygehuse, fortæller han. Som 52-årig kom Erik Vilsgaard ud for en arbejdsulykke, da han faldt ned fra en stige og beskadigede sin ryg. - Jeg kan huske, at på én af de dage, jeg tilbragte på hospitalet, overhørte jeg en læge sige: "Hvis den mand skal have en nogenlunde anstændig alderdom, så skal han pensioneres nu". Og sådan blev det, siger Erik Vilsgaard. Det var i år 2000. Omkring det tidspunkt blev Erik Vilsgaards hustru alvorligt syg, og da hun i 2003 gik bort, stod Erik Vilsgaard tilbage. Børnene var fløjet fra reden, og pludselig var der meget tid, som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med. - Jeg havde altid drømt om at komme til at køre lastbil, men jeg synes ikke, man kunne byde familien at være væk i så lang tid af gangen. Nu havde jeg pludselig muligheden, siger Erik Vilsgaard.

På tavlen hænger mange minder fra de forskellige steder rundt i Europa, Dienesmindes Venner har sendt nødhjælp til. Foto: Bo Lehm

Gennem en bekendt blev han sat i kontakt med Dan Dissing-Madsen, stifteren af Dienesmindes Venner. De to blev hurtigt enige om, at Erik Vilsgaard skulle køre en bus til Rusland for at hente feriebørn med hjem til Danmark. - Dan sagde til mig: "Der er to muligheder: Enten kommer du hjem og siger "Det skal jeg aldrig igen" eller også kan du slet ikke undvære det", husker Erik Vilsgaard. Det blev den første tur, men langt fra den sidste. Siden har han været på utallige ture med både bus og lastbil til så forskellige steder som Rumænien, Baltikum og Ukraine. Mange timer har han brugt på at sidde i kø ved landegrænser, mens toldere med dybe panderynker og rigtig god tid gennemgik nødhjælpsorganisationens fragtpapirer. På Dienesmindes Venners lager på Salling hænger en opslagstavle med let falmede fotos. Her poserer smilende børn med æsker med spritnyt legetøj, på et andet er en propfyldt lastbil med alt fra havemøbler til vintertøj ved at blive tømt. Der hænger også et billede af ét af den slags måltider, som Erik Vilsgaard har indtaget mange af gennem tiden: Pølser stegt over primus ved et interimistisk køkken-setup på en ukendt rasteplads et sted i Europa. - Det er ikke charter. Meget af det, vi ser, når vi er af sted, er ikke noget, man ellers ser. Og nogle gange, når man har siddet i tolden i 8-10 timer, så kan man godt overbevise sig selv om, at "det her gider jeg sgu ikke igennem igen". Men når man så kommer hjem, går der aldrig mere end 14 dage, før man er klar til at tage en tur mere, siger Erik Vilsgaard. Når Erik Vilsgaard fortæller om nogle af de mange oplevelser, han har haft med det frivillige arbejde, så bliver stemmen af og til lidt grødet. - Man bliver enormt taknemmelig over, hvor godt vi har det i Danmark, siger han og tilføjer: - Det frivillige arbejde har virkelig givet mig noget indhold i min hverdag. Det er dejligt at opleve, at der er et sted, hvor der virkelig er brug for én, når nu børnene er flyttet hjemmefra og man ellers er alene. Han opfordrer flere til at komme ud og engagere sig i frivilligt arbejde. - Det behøver ikke være hos Dienesmindes Venner, det kan være i en hvilken som helst forening. Man får et fantastisk fællesskab og bliver mange oplevelser rigere, siger han.

Erik Vilsgaard ved nogle af de mange kørestole, rollatorer og gangstativer, der skal pakkes på lastbilen og sendes af sted til Ukraine. Foto: Bo Lehm

Dienesmindes Venner